Materiale til 3. klasse (kan tilpasses til 2. klasse)

I skal bruge disse materialer

A3-papir/karton samt farveblyanter eller maleredskaber til produktion af valgplakater. Eventuelt reservation af billedkunst.

Lektion 1-2: 

Fastsættelse af mål for forløbet

  • Gruppedrøftelse: Hvad betyder ”Genforening”, samt hvad ved vi om ”Genforeningen 1920”? Herefter klassedrøftelse og opsamling.
  • Vis ”Billeder fra Genforeningen”. Snak om, hvad I ser og fortæl historien.
  • Gruppedrøftelse – hvilke spørgsmål kunne man stille til ”Genforeningen”? (Hvornår, Hvordan, Hvorfor, Hvad osv.)
  • Fastsæt målene for forløbet sammen med klassen ud fra spørgsmålene og hæng dem op/gem dem, så de kan findes frem ved hver lektion.

Grænser og tilhørsforhold

Eksempler på nedslag:
Minut 04.46 – Danmarks grænser i 1444 – Danmark var et stort land!
Minut 09.12 - Danmarks grænser i 1860 – krige havde gjort os mindre
Minut 09.15 - Krigen i 1864 efterlod et noget mindre Danmark
Minut 09.51 - For 100 år siden - d. 15. juni 1920 - blev grænsen flyttet til sin nuværende placering

  • Giv eleverne tid til at stille spørgsmål om grænser.
    Kig på verdenskort og snak om hvordan grænser er trukket – bjergkæder, natur, vand, ”lineal”
  • Se Hva rache det dæ? 
    Hvad taler hun om? Har I set andre sidde på den måde og tale til ”folket”? Hvorfor alle de kager?
  • Tag udgangspunkt i jeres geografiske placering i forhold til Kongeåen – hvor ville I have været – lige nu – hvis Genforeningen ikke havde fundet sted? Kender I nogen, der ville have boet i Tyskland nu?
  • Gruppe- og klassediskussion: Hvad tænker I kan give problemer for mennesker, hvis man flytter en grænse?

Lektie:

Gå hjem og find ud af, om der er historier fra Genforeningen i din familie eller omgangskreds. Skriv stikord.
Skriv besked til forældrene om opgaven.

Lektion 3-4:

Grænser og tilhørsforhold

Lad grupperne finde svar på spørgsmålene til videoen – se eventuelt videoen to gange.
Alternativt kan spørgsmålene bruges som tjekliste af lærer.

Nationale tilhørsforhold

Lektion 5-6:

Fra dansk til tysk til dansk igen

I 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Tyskland, da Danmark tabte krigen.

Herefter kom der 56 år, hvor man ikke måtte tale dansk, flage med dansk flag, eller ”være dansk” på nogen måde. (Vi havde gjort det samme tidligere, så ingen har noget at lade hinanden høre!)

  • Vis tidslinje samt kortet i artiklen grænser gennem tiden. Tegn selv på klassen eller i grupper en tidslinje med årstal og overskrifter for vigtige begivenheder.
  • Lav fælles opsamling – eventuelt med en fælles tidslinje på væggen.

Lektion 7-8:

Valgplakater i 1920

I forbindelse med afstemningen i 1920 bestod ”valgkampen” primært af propaganda-kampagner for og imod henholdsvis Tyskland og Danmark, og her var valgplakaterne vigtige.

  • Skriv ordet ”Propaganda” på tavlen, og lad grupperne bruge internettet og ordbøger til at finde ud af, hvad det betyder. Herefter opsamles i klassen.
    Se videoen om valgkamp
  • Vis ”Valgplakat 1920 og 2019” – snak om forskellen i forhold til indhold og budskab og om, hvad der er på spil.
  • Vis valgplakater, og snak om virkemidler: hvilke skræmmebilleder blev der brugt, hvordan blev henholdsvis Danmark og Tyskland fremstillet?

Nu skal eleverne selv i gang med at lave propaganda og valgplakater om emnet:

  • Alle mennesker burde bo i vores by/område – det bedste sted i verden

Brainstorm sammen i klassen:

  • Hvad er alt det fantastiske ved vores by/område?

I stedet for at male, kan de også tage flotte billeder, som de redigerer og printer ud.
Her kan programmet www.canva.com eventuelt bruges til at sætte tekster og lignende på.

Lektion 9-10:

Produktion af valgplakater i grupperne

Lektion 11-12:

Udstilling og præsentation af valgplakater