Materiale til undervisning om Genforeningen

Find materiale om Genforeningen til forskellige klassetrin. Lektion 1-6 går igen på tværs af klasser, mens lektion 7-12 er forskellige for hvert klassetrin. Materialet er ment som inspiration, der kan plukkes og kombineres som den enkelte lærer finder relevant.

Materiale til 3. klasse

Her er inspiration til undervisning om Genforeningen til 3. (eller eventuelt 2. klasse). Efter de generelle lektioner om Genforeningen arbejdes der med valgplakater.

I skal bruge disse materialer

A3-papir/karton samt farveblyanter eller maleredskaber til produktion af valgplakater. Eventuelt reservation af billedkunst.

Lektion 1-2: 

Fastsættelse af mål for forløbet

• Gruppedrøftelse: Hvad betyder ”Genforening”, samt hvad ved vi om ”Genforeningen 1920”? Herefter klassedrøftelse og opsamling.
• Gruppedrøftelse – hvilke spørgsmål kunne man stille til ”Genforeningen”? (Hvornår, Hvordan, Hvorfor, Hvad osv.)
• Fastsæt målene for forløbet sammen med klassen ud fra spørgsmålene og hæng dem op/gem dem, så de kan findes frem ved hver lektion.

Grænser og tilhørsforhold

• Gruppe – og klassedrøftelse af begrebet ”landegrænser” – hvordan bestemmes grænser?
• Gå ind på videoen om Europas grænser gennem 1000 år, og vis forskellige tiders grænser i Europa.

Eksempler på nedslag:
Minut 04.46 – Danmarks grænser i 1444 – Danmark var et stort land!
Minut 09.12 - Danmarks grænser i 1860 – krige havde gjort os mindre
Minut 09.15 - Krigen i 1864 efterlod et noget mindre Danmark
Minut 09.51 - For 100 år siden - d. 15. juni 1920 - blev grænsen flyttet til sin nuværende placering

• Giv eleverne tid til at stille spørgsmål om grænser.
  Kig på verdenskort og snak om hvordan grænser er trukket – bjergkæder, natur, vand, ”lineal”
• Se Hva rache det dæ? 
  Hvad taler hun om? Har I set andre sidde på den måde og tale til ”folket”? Hvorfor alle de kager?
• Tag udgangspunkt i jeres geografiske placering i forhold til Kongeåen – hvor ville I have været – lige nu – hvis Genforeningen ikke havde fundet sted? Kender I nogen, der ville have boet i Tyskland nu?
• Gruppe- og klassediskussion: Hvad tænker I kan give problemer for mennesker, hvis man flytter en grænse?

Lektie:

Gå hjem og find ud af, om der er historier fra Genforeningen i din familie eller omgangskreds. Skriv stikord.
Skriv besked til forældrene om opgaven.

Lektion 3-4:

Grænser og tilhørsforhold

• Opsamling fra sidste lektion
• Opsamling på lektien; historier fra Genforeningen
• Se Sigurd om Genforeningen (starter 13.06)
  

Lad grupperne svar på disse spørgsmål – se eventuelt videoen to gange (alternativt kan spørgsmålene bruges som tjekliste af lærer):

• • Hvor længe varede 1. verdenskrig?
  • Hvem tabte 1. Verdenskrig?
  • Hvordan ville man finde ud af, hvor grænsen skulle gå?
  • Hvad er en folkeafstemning?
  • Var det normalt, at man afholdt en folkeafstemning om grænser?
  • Hvad skete der d. 15. juni 1920?
• Vis teksten til ”Man må trække en grænse” – snak om den i forhold til grænser.

Nationale tilhørsforhold

• Klasse- og gruppedrøftelse – hvad vil det sige at være dansker, og hvad vil det sige at være sønderjyde?
  Skriv de forskellige forslag op på tavlen, og snak om, hvordan definitionen af at være ”dansk” kan være meget forskellig fra person til person.
  Og at det mere er en følelse, end noget helt konkret og håndgribeligt.
• Se videoen Genforeningen 1920 – kort fortalt
• Brug disse spørgsmål som tjekliste i forhold til vigtige nedslag – se eventuelt videoen to gange:
• Hvad skete der i 1864?
• Hvilket årstal afsluttedes 1. Verdenskrig?
• Hvem tabte 1. verdenskrig?
• Hvordan blev det bestemt, hvor grænsen skulle gå?
• Hvor mange zoner var afstemningen opdelt i?
• I hvilken zone boede der flest dansksindede?
• Hvornår stemte Zone 1?
• Hvad skete der den 15. juni?
• Hvem var konge i 1920?

Kort over afstemningen i 1920, der viser, at der i de nordligste sogne og på vest-og østkysten af Jylland ned til nuværende grænse ofte blev stemt 75-100 procent dansk. I midten og ned mod grænsen var der 50-75 procent stemmer for dansk tilhørsforhold. I Åbenrå og Tinglev, Sønderborg, Tønder og Højer samt syd for den nuværende grænse var der tysk flertal. 

Kortet viser stemmeprocenten, der stemte for dansk tilhørsforhold i følgende kredse: Lintrup 90, Skrave 94, Hjerting 93, Skodborg 90, Hygum 96. Rødding 84, Jels 84, Fole 97, Øster Lindet 96, Gram 95, Ørenvad 85.

Lektion 5-6:

Fra dansk til tysk til dansk igen

I 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Tyskland, da Danmark tabte krigen.

Herefter kom der 56 år, hvor man ikke måtte tale dansk, flage med dansk flag, eller ”være dansk” på nogen måde. (Vi havde gjort det samme tidligere, så ingen har noget at lade hinanden høre!)

• Vis tidslinje samt kortet i artiklen grænser gennem tiden. Tegn selv på klassen eller i grupper en tidslinje med årstal og overskrifter for vigtige begivenheder.
• Lav fælles opsamling – eventuelt med en fælles tidslinje på væggen.

Lektion 7-8:

Valgplakater i 1920

I forbindelse med afstemningen i 1920 bestod ”valgkampen” primært af propaganda-kampagner for og imod henholdsvis Tyskland og Danmark, og her var valgplakaterne vigtige.

• Skriv ordet ”Propaganda” på tavlen, og lad grupperne bruge internettet og ordbøger til at finde ud af, hvad det betyder. Herefter opsamles i klassen.
  
• Kig på eksempler på valgplakater fra 1920 og sammenlign med valgplakater, vi ser i dag (en Google-søgning finder hurtigt eksempler).
• – snak om forskellen i forhold til indhold og budskab og om, hvad der er på spil.
• Vis valgplakater, og snak om virkemidler: hvilke skræmmebilleder blev der brugt, hvordan blev henholdsvis Danmark og Tyskland fremstillet?

Nu skal eleverne selv i gang med at lave propaganda og valgplakater om emnet:

• Alle mennesker burde bo i vores by/område – det bedste sted i verden

Brainstorm sammen i klassen:

• Hvad er alt det fantastiske ved vores by/område?

I stedet for at male, kan de også tage flotte billeder, som de redigerer og printer ud.
Her kan programmet www.canva.com eventuelt bruges til at sætte tekster og lignende på.

Lektion 9-10:

Produktion af valgplakater i grupperne

Lektion 11-12:

Udstilling og præsentation af valgplakater

Materiale til 4. klasse

Her er inspiration til undervisning om Genforeningen til 4. klasse. Efter de generelle lektioner om Genforeningen arbejdes der med sønderjysk madkultur.

Særlige materialer til 4. årgang

Indkøb til madlavning samt reservation af hjemmekundskab

Lektion 1-2: 

Fastsættelse af mål for forløbet

• Gruppedrøftelse: Hvad betyder ”Genforening”, samt hvad ved vi om ”Genforeningen 1920”? Herefter klassedrøftelse og opsamling.
• Gruppedrøftelse – hvilke spørgsmål kunne man stille til ”Genforeningen”? (Hvornår, Hvordan, Hvorfor, Hvad osv.)
• Fastsæt målene for forløbet sammen med klassen ud fra spørgsmålene og hæng dem op/gem dem, så de kan findes frem ved hver lektion.

Grænser og tilhørsforhold

• Gruppe – og klassedrøftelse af begrebet ”landegrænser” – hvordan bestemmes grænser?
• Gå ind på videoen om Europas grænser gennem 1000 år, og vis forskellige tiders grænser i Europa.

Eksempler på nedslag:
Minut 04.46 – Danmarks grænser i 1444 – Danmark var et stort land!
Minut 09.12 - Danmarks grænser i 1860 – krige havde gjort os mindre
Minut 09.15 - Krigen i 1864 efterlod et noget mindre Danmark
Minut 09.51 - For 100 år siden - d. 15. juni 1920 - blev grænsen flyttet til sin nuværende placering

• Giv eleverne tid til at stille spørgsmål om grænser.
  Kig på verdenskort og snak om hvordan grænser er trukket – bjergkæder, natur, vand, ”lineal”
• Se Hva rache det dæ? 
  Hvad taler hun om? Har I set andre sidde på den måde og tale til ”folket”? Hvorfor alle de kager?
• Tag udgangspunkt i jeres geografiske placering i forhold til Kongeåen – hvor ville I have været – lige nu – hvis Genforeningen ikke havde fundet sted? Kender I nogen, der ville have boet i Tyskland nu?
• Gruppe- og klassediskussion: Hvad tænker I kan give problemer for mennesker, hvis man flytter en grænse?

Lektie:

Gå hjem og find ud af, om der er historier fra Genforeningen i din familie eller omgangskreds. Skriv stikord.
Skriv besked til forældrene om opgaven.

Lektion 3-4:

Grænser og tilhørsforhold

• Opsamling fra sidste lektion
• Opsamling på lektien; historier fra Genforeningen
• Se Sigurd om Genforeningen (starter 13.06)
  

Lad grupperne svar på disse spørgsmål – se eventuelt videoen to gange (alternativt kan spørgsmålene bruges som tjekliste af lærer):

• • Hvor længe varede 1. verdenskrig?
  • Hvem tabte 1. Verdenskrig?
  • Hvordan ville man finde ud af, hvor grænsen skulle gå?
  • Hvad er en folkeafstemning?
  • Var det normalt, at man afholdt en folkeafstemning om grænser?
  • Hvad skete der d. 15. juni 1920?
• Vis teksten til ”Man må trække en grænse” – snak om den i forhold til grænser.

Nationale tilhørsforhold

• Klasse- og gruppedrøftelse – hvad vil det sige at være dansker, og hvad vil det sige at være sønderjyde?
  Skriv de forskellige forslag op på tavlen, og snak om, hvordan definitionen af at være ”dansk” kan være meget forskellig fra person til person.
  Og at det mere er en følelse, end noget helt konkret og håndgribeligt.
• Se videoen Genforeningen 1920 – kort fortalt
• Brug disse spørgsmål som tjekliste i forhold til vigtige nedslag – se eventuelt videoen to gange:
• Hvad skete der i 1864?
• Hvilket årstal afsluttedes 1. Verdenskrig?
• Hvem tabte 1. verdenskrig?
• Hvordan blev det bestemt, hvor grænsen skulle gå?
• Hvor mange zoner var afstemningen opdelt i?
• I hvilken zone boede der flest dansksindede?
• Hvornår stemte Zone 1?
• Hvad skete der den 15. juni?
• Hvem var konge i 1920?

Kort over afstemningen i 1920, der viser, at der i de nordligste sogne og på vest-og østkysten af Jylland ned til nuværende grænse ofte blev stemt 75-100 procent dansk. I midten og ned mod grænsen var der 50-75 procent stemmer for dansk tilhørsforhold. I Åbenrå og Tinglev, Sønderborg, Tønder og Højer samt syd for den nuværende grænse var der tysk flertal. 

Kortet viser stemmeprocenten, der stemte for dansk tilhørsforhold i følgende kredse: Lintrup 90, Skrave 94, Hjerting 93, Skodborg 90, Hygum 96. Rødding 84, Jels 84, Fole 97, Øster Lindet 96, Gram 95, Ørenvad 85.

Lektion 5-6:

Fra dansk til tysk til dansk igen

I 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Tyskland, da Danmark tabte krigen.

Herefter kom der 56 år, hvor man ikke måtte tale dansk, flage med dansk flag, eller ”være dansk” på nogen måde. (Vi havde gjort det samme tidligere, så ingen har noget at lade hinanden høre!)

• Vis tidslinje samt kortet i artiklen grænser gennem tiden. Tegn selv på klassen eller i grupper en tidslinje med årstal og overskrifter for vigtige begivenheder.
• Lav fælles opsamling – eventuelt med en fælles tidslinje på væggen.

Lektion 7-8:

Sønderjysk madkultur

Den traditionelle sønderjyske madkultur adskiller sig fra resten af Danmarks ved bl.a. at være meget inspireret af det tyske køkken.

• Brainstorm: hvad ved vi om sønderjysk madkultur?
• Snak om hvad de hver især kender, der er traditionelt Sønderjysk
• Har vi fået oplysninger hjemmefra?

Hvis det er muligt at skaffe smagsprøver af egnsretter, vil det være en god idé.

• Det sønderjyske kaffebord er kendt vidt og bredt. Det består af en overflod af kager, boller etc. Lad hver gruppe udvælge en eller to kager på dette link, som de vil bage.
  ”Mad i trin” viser helt præcis hvad der skal handles og gøres.

Lektion 9-10:

Kagebageri

Lektion 11-12:

Sønderjysk kaffebord – evt. med gæster

Materiale til 5. klasse

Her er inspiration til undervisning om Genforeningen til 5. klasse. Efter de generelle lektioner om Genforeningen arbejdes der med politisk håndarbejde og kartoffeltryk.

Særlige materialer til 5. årgang:

Materialer til kartoffeltryk – kartofler, maling, karton.

Lektion 1-2: 

Fastsættelse af mål for forløbet

• Gruppedrøftelse: Hvad betyder ”Genforening”, samt hvad ved vi om ”Genforeningen 1920”? Herefter klassedrøftelse og opsamling.
• Gruppedrøftelse – hvilke spørgsmål kunne man stille til ”Genforeningen”? (Hvornår, Hvordan, Hvorfor, Hvad osv.)
• Fastsæt målene for forløbet sammen med klassen ud fra spørgsmålene og hæng dem op/gem dem, så de kan findes frem ved hver lektion.

Grænser og tilhørsforhold

• Gruppe – og klassedrøftelse af begrebet ”landegrænser” – hvordan bestemmes grænser?
• Gå ind på videoen om Europas grænser gennem 1000 år, og vis forskellige tiders grænser i Europa.

Eksempler på nedslag:
Minut 04.46 – Danmarks grænser i 1444 – Danmark var et stort land!
Minut 09.12 - Danmarks grænser i 1860 – krige havde gjort os mindre
Minut 09.15 - Krigen i 1864 efterlod et noget mindre Danmark
Minut 09.51 - For 100 år siden - d. 15. juni 1920 - blev grænsen flyttet til sin nuværende placering

• Giv eleverne tid til at stille spørgsmål om grænser.
  Kig på verdenskort og snak om hvordan grænser er trukket – bjergkæder, natur, vand, ”lineal”
• Se Hva rache det dæ? 
  Hvad taler hun om? Har I set andre sidde på den måde og tale til ”folket”? Hvorfor alle de kager?
• Tag udgangspunkt i jeres geografiske placering i forhold til Kongeåen – hvor ville I have været – lige nu – hvis Genforeningen ikke havde fundet sted? Kender I nogen, der ville have boet i Tyskland nu?
• Gruppe- og klassediskussion: Hvad tænker I kan give problemer for mennesker, hvis man flytter en grænse?

Lektie:

Gå hjem og find ud af, om der er historier fra Genforeningen i din familie eller omgangskreds. Skriv stikord.
Skriv besked til forældrene om opgaven.

Lektion 3-4:

Grænser og tilhørsforhold

• Opsamling fra sidste lektion
• Opsamling på lektien; historier fra Genforeningen
• Se Sigurd om Genforeningen (starter 13.06)
  

Lad grupperne svar på disse spørgsmål – se eventuelt videoen to gange (alternativt kan spørgsmålene bruges som tjekliste af lærer):

• • Hvor længe varede 1. verdenskrig?
  • Hvem tabte 1. Verdenskrig?
  • Hvordan ville man finde ud af, hvor grænsen skulle gå?
  • Hvad er en folkeafstemning?
  • Var det normalt, at man afholdt en folkeafstemning om grænser?
  • Hvad skete der d. 15. juni 1920?
• Vis teksten til ”Man må trække en grænse” – snak om den i forhold til grænser.

Nationale tilhørsforhold

• Klasse- og gruppedrøftelse – hvad vil det sige at være dansker, og hvad vil det sige at være sønderjyde?
  Skriv de forskellige forslag op på tavlen, og snak om, hvordan definitionen af at være ”dansk” kan være meget forskellig fra person til person.
  Og at det mere er en følelse, end noget helt konkret og håndgribeligt.
• Se videoen Genforeningen 1920 – kort fortalt
• Brug disse spørgsmål som tjekliste i forhold til vigtige nedslag – se eventuelt videoen to gange:
• Hvad skete der i 1864?
• Hvilket årstal afsluttedes 1. Verdenskrig?
• Hvem tabte 1. verdenskrig?
• Hvordan blev det bestemt, hvor grænsen skulle gå?
• Hvor mange zoner var afstemningen opdelt i?
• I hvilken zone boede der flest dansksindede?
• Hvornår stemte Zone 1?
• Hvad skete der den 15. juni?
• Hvem var konge i 1920?

Kort over afstemningen i 1920, der viser, at der i de nordligste sogne og på vest-og østkysten af Jylland ned til nuværende grænse ofte blev stemt 75-100 procent dansk. I midten og ned mod grænsen var der 50-75 procent stemmer for dansk tilhørsforhold. I Åbenrå og Tinglev, Sønderborg, Tønder og Højer samt syd for den nuværende grænse var der tysk flertal. 

Kortet viser stemmeprocenten, der stemte for dansk tilhørsforhold i følgende kredse: Lintrup 90, Skrave 94, Hjerting 93, Skodborg 90, Hygum 96. Rødding 84, Jels 84, Fole 97, Øster Lindet 96, Gram 95, Ørenvad 85.

Lektion 5-6:

Fra dansk til tysk til dansk igen

I 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Tyskland, da Danmark tabte krigen.

Herefter kom der 56 år, hvor man ikke måtte tale dansk, flage med dansk flag, eller ”være dansk” på nogen måde. (Vi havde gjort det samme tidligere, så ingen har noget at lade hinanden høre!)

• Vis tidslinje samt kortet i artiklen grænser gennem tiden. Tegn selv på klassen eller i grupper en tidslinje med årstal og overskrifter for vigtige begivenheder.
• Lav fælles opsamling – eventuelt med en fælles tidslinje på væggen.

Lektion 7-8:

Politisk håndarbejde

I den periode, hvor Nordslesvig/Sønderjylland hørte under Tyskland, måtte man eksempelvis ikke flage med Dannebrog. Derfor gjorde de dansksindede meget ud af symboler, der viste deres danske tilhørsforhold, primært gennem Dannebrog, sproget og Kongefamilien. Man malede eksempelvis huset i røde og hvide farver, og plantede røde og hvide blomster i haven. Det gav også grobund for det politiske håndarbejde, hvor man broderede små dannebrogsflag på tøjet og dækkede op med stel, der symboliserede Danmark. Også julepynten fik et tvist af Danmark med røde og hvide flettede julehjerter, trommer og flag. Og den traditionelle adventskrans, som mange stadig har stående i december, var med hvide lys og røde bånd.

• Brainstorm: Hvad er vigtigt for os i dag? Lad eleverne komme med alle mulige bud på hvad der er vigtigt i deres hverdag – det kan være alt fra mobiler til løbehjul
• Lav billeder med kartoffeltryk, der viser de vigtige ting i hverdagen – hvordan vil man kunne vise det?

Se hvordan man arbejder med kartoffeltryk her og her

Lektion 9-10:

Arbejde med det politiske håndarbejde via kartoffeltryk

Lektion 11-12:

Præsentation og udstilling

Materiale til 6. klasse

Her er inspiration til undervisning om Genforeningen til 6. klasse. Efter de generelle lektioner om Genforeningen arbejdes der med sprog/modersmål.

Særlige materialer til 6. årgang

Farvet A3 papir/karton, som de gamle og de nye tekster sættes op på.

Lektion 1-2: 

Fastsættelse af mål for forløbet

• Gruppedrøftelse: Hvad betyder ”Genforening”, samt hvad ved vi om ”Genforeningen 1920”? Herefter klassedrøftelse og opsamling.
• Gruppedrøftelse – hvilke spørgsmål kunne man stille til ”Genforeningen”? (Hvornår, Hvordan, Hvorfor, Hvad osv.)
• Fastsæt målene for forløbet sammen med klassen ud fra spørgsmålene og hæng dem op/gem dem, så de kan findes frem ved hver lektion.

Grænser og tilhørsforhold

• Gruppe – og klassedrøftelse af begrebet ”landegrænser” – hvordan bestemmes grænser?
• Gå ind på videoen om Europas grænser gennem 1000 år, og vis forskellige tiders grænser i Europa.

Eksempler på nedslag:
Minut 04.46 – Danmarks grænser i 1444 – Danmark var et stort land!
Minut 09.12 - Danmarks grænser i 1860 – krige havde gjort os mindre
Minut 09.15 - Krigen i 1864 efterlod et noget mindre Danmark
Minut 09.51 - For 100 år siden - d. 15. juni 1920 - blev grænsen flyttet til sin nuværende placering

• Giv eleverne tid til at stille spørgsmål om grænser.
  Kig på verdenskort og snak om hvordan grænser er trukket – bjergkæder, natur, vand, ”lineal”
• Se Hva rache det dæ? 
  Hvad taler hun om? Har I set andre sidde på den måde og tale til ”folket”? Hvorfor alle de kager?
• Tag udgangspunkt i jeres geografiske placering i forhold til Kongeåen – hvor ville I have været – lige nu – hvis Genforeningen ikke havde fundet sted? Kender I nogen, der ville have boet i Tyskland nu?
• Gruppe- og klassediskussion: Hvad tænker I kan give problemer for mennesker, hvis man flytter en grænse?

Lektie:

Gå hjem og find ud af, om der er historier fra Genforeningen i din familie eller omgangskreds. Skriv stikord.
Skriv besked til forældrene om opgaven.

Lektion 3-4:

Grænser og tilhørsforhold

• Opsamling fra sidste lektion
• Opsamling på lektien; historier fra Genforeningen
• Se Sigurd om Genforeningen (starter 13.06)
  

Lad grupperne svar på disse spørgsmål – se eventuelt videoen to gange (alternativt kan spørgsmålene bruges som tjekliste af lærer):

• • Hvor længe varede 1. verdenskrig?
• Hvem tabte 1. Verdenskrig?
• Hvordan ville man finde ud af, hvor grænsen skulle gå?
• Hvad er en folkeafstemning?
• Var det normalt, at man afholdt en folkeafstemning om grænser?
• Hvad skete der d. 15. juni 1920?
• Vis teksten til ”Man må trække en grænse” – snak om den i forhold til grænser.

Nationale tilhørsforhold

• Klasse- og gruppedrøftelse – hvad vil det sige at være dansker, og hvad vil det sige at være sønderjyde?
  Skriv de forskellige forslag op på tavlen, og snak om, hvordan definitionen af at være ”dansk” kan være meget forskellig fra person til person.
  Og at det mere er en følelse, end noget helt konkret og håndgribeligt.
• Se videoen Genforeningen 1920 – kort fortalt
• Brug disse spørgsmål som tjekliste i forhold til vigtige nedslag – se eventuelt videoen to gange:
• Hvad skete der i 1864?
• Hvilket årstal afsluttedes 1. Verdenskrig?
• Hvem tabte 1. verdenskrig?
• Hvordan blev det bestemt, hvor grænsen skulle gå?
• Hvor mange zoner var afstemningen opdelt i?
• I hvilken zone boede der flest dansksindede?
• Hvornår stemte Zone 1?
• Hvad skete der den 15. juni?
• Hvem var konge i 1920?

Kort over afstemningen i 1920, der viser, at der i de nordligste sogne og på vest-og østkysten af Jylland ned til nuværende grænse ofte blev stemt 75-100 procent dansk. I midten og ned mod grænsen var der 50-75 procent stemmer for dansk tilhørsforhold. I Åbenrå og Tinglev, Sønderborg, Tønder og Højer samt syd for den nuværende grænse var der tysk flertal. 

Kortet viser stemmeprocenten, der stemte for dansk tilhørsforhold i følgende kredse: Lintrup 90, Skrave 94, Hjerting 93, Skodborg 90, Hygum 96. Rødding 84, Jels 84, Fole 97, Øster Lindet 96, Gram 95, Ørenvad 85.

Lektion 5-6:

Fra dansk til tysk til dansk igen

I 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Tyskland, da Danmark tabte krigen.

Herefter kom der 56 år, hvor man ikke måtte tale dansk, flage med dansk flag, eller ”være dansk” på nogen måde. (Vi havde gjort det samme tidligere, så ingen har noget at lade hinanden høre!)

• Vis tidslinje samt kortet i artiklen grænser gennem tiden. Tegn selv på klassen eller i grupper en tidslinje med årstal og overskrifter for vigtige begivenheder.
• Lav fælles opsamling – eventuelt med en fælles tidslinje på væggen.

Lektion 7-8:

Modersmålet - det handler om sproget

Hvad betyder ordet ”modersmål”?

”Modersmålet” i Skibelund Krat blev afsløret i 1903, og er placeret med fronten mod Kongeåen – og altså mod dét, der i 1903 var Tyskland, hvilket var med fuldt overlæg.

• Læs om Modersmålet sammen.
• Læs teksten til og lyt til ”Det haver så nyligen regnet” i grupper.
  Lad dem lede efter formuleringer, der kan betyde noget andet – brug gerne nettet. Hver formulering sættes op på væggen med alternativ – vers for vers.
• Opsamling i klassen
• Da Nordslesvig blev en del af Danmark i 1920, følte de tyske mindretal sig stødt af teksten. Hvorfor mon?
• Læs teksten til "Det har været et vildt og voldsomt regnvejr” og lyt til den
• Snak om den nye tekst – hvordan bruger Sigurd Barrett sproget, i forhold til ”den originale”? Kan hans tekst også forstås på flere måder? (Hint: Moderne Samfundskritik)

Lektion 9-10:

• Omskriv tekster – ét modersmål, ny tid
  Lad grupperne vælge én af teksterne, der alle er skrevet i den periode, hvor Nordslesvig var en del af Tyskland og lyt til sangen: Danmark, nu blunder den lyse nat - Jeg elsker de grønne lunde – Midsommervise - Se, nu stiger solen af havets skød – I Danmark er jeg født.
• Snak om sprog, hvordan Danmark fremstilles etc. 
• Teksterne fortolkes til nudansk – akkurat som Sigurd Barrett har gjort.
  Der kan rappes, oplæses, tales og synges… (Versefødderne er ikke det vigtigste).
  Herefter klippes både den originale og den nyfortolkede version til, og sættes ved siden af hinanden på et stykke A3.

Lektion 11-12:

Præsentation af tekster

Ekstra udfordring for de hårde

Læs mere om Modersmålet på Vejen Kunstmuseums hjemmeside og lyt til Kunstens rolle i Skibelund Krat – lad dem fortælle for resten af klassen.

Eleverne kan også prøve kræfter med Quiz om Skibelund Krat.