Materiale til 5. klasse

Særlige materialer til 5. årgang

Materialer til kartoffeltryk – kartofler, maling, karton

Lektion 1-2: 

Fastsættelse af mål for forløbet

• Gruppedrøftelse: Hvad betyder ”Genforening”, samt hvad ved vi om ”Genforeningen 1920”? Herefter klassedrøftelse og opsamling.
• Vis ”Billeder fra Genforeningen”. Snak om, hvad I ser og fortæl historien.
• Gruppedrøftelse – hvilke spørgsmål kunne man stille til ”Genforeningen”? (Hvornår, Hvordan, Hvorfor, Hvad osv.)
• Fastsæt målene for forløbet sammen med klassen ud fra spørgsmålene og hæng dem op/gem dem, så de kan findes frem ved hver lektion.

Grænser og tilhørsforhold

• Gruppe – og klassedrøftelse af begrebet ”landegrænser” – hvordan bestemmes grænser?
• Gå ind på videoen om Europas grænser gennem 1000 år, og vis forskellige tiders grænser i Europa.

Eksempler på nedslag:
Minut 04.46 – Danmarks grænser i 1444 – Danmark var et stort land!
Minut 09.12 - Danmarks grænser i 1860 – krige havde gjort os mindre
Minut 09.15 - Krigen i 1864 efterlod et noget mindre Danmark
Minut 09.51 - For 100 år siden - d. 15. juni 1920 - blev grænsen flyttet til sin nuværende placering

• Giv eleverne tid til at stille spørgsmål om grænser.
  Kig på verdenskort og snak om hvordan grænser er trukket – bjergkæder, natur, vand, ”lineal”
• Se Hva rache det dæ? 
  Hvad taler hun om? Har I set andre sidde på den måde og tale til ”folket”? Hvorfor alle de kager?
• Tag udgangspunkt i jeres geografiske placering i forhold til Kongeåen – hvor ville I have været – lige nu – hvis Genforeningen ikke havde fundet sted? Kender I nogen, der ville have boet i Tyskland nu?
• Gruppe- og klassediskussion: Hvad tænker I kan give problemer for mennesker, hvis man flytter en grænse?

Lektie:

Gå hjem og find ud af, om der er historier fra Genforeningen i din familie eller omgangskreds. Skriv stikord.
Skriv besked til forældrene om opgaven.

Lektion 3-4:

Grænser og tilhørsforhold

• Opsamling fra sidste lektion
• Opsamling på lektien; historier fra Genforeningen
• Se Sigurd om Genforeningen (starter 13.06)
  

Lad grupperne finde svar på spørgsmålene til videoen – se eventuelt videoen to gange.
Alternativt kan spørgsmålene bruges som tjekliste af lærer.

• Se videoen med stemningsbilleder fra valgdag
• Vis teksten til ”Man må trække en grænse” – snak om den i forhold til grænser.

Nationale tilhørsforhold

• Klasse- og gruppedrøftelse – hvad vil det sige at være dansker, og hvad vil det sige at være sønderjyde?
  Skriv de forskellige forslag op på tavlen, og snak om, hvordan definitionen af at være ”dansk” kan være meget forskellig fra person til person.
  Og at det mere er en følelse, end noget helt konkret og håndgribeligt.
• Se videoen Genforeningen 1920 – kort fortalt
• Brug spørgsmålene som tjekliste i forhold til vigtige nedslag – se eventuelt videoen to gange.
• Se hvordan sønderjyderne stemte i 1920

Lektion 5-6:

Fra dansk til tysk til dansk igen

I 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Tyskland, da Danmark tabte krigen.

Herefter kom der 56 år, hvor man ikke måtte tale dansk, flage med dansk flag, eller ”være dansk” på nogen måde. (Vi havde gjort det samme tidligere, så ingen har noget at lade hinanden høre!)

• Vis tidslinje samt kortet i artiklen grænser gennem tiden. Tegn selv på klassen eller i grupper en tidslinje med årstal og overskrifter for vigtige begivenheder.
• Lav fælles opsamling – eventuelt med en fælles tidslinje på væggen.

Lektion 7-8:

Politisk håndarbejde

I den periode, hvor Nordslesvig/Sønderjylland hørte under Tyskland, måtte man eksempelvis ikke flage med Dannebrog. Derfor gjorde de dansksindede meget ud af symboler, der viste deres danske tilhørsforhold, primært gennem Dannebrog, sproget og Kongefamilien. Man malede eksempelvis huset i røde og hvide farver, og plantede røde og hvide blomster i haven. Det gav også grobund for det politiske håndarbejde, hvor man broderede små dannebrogsflag på tøjet og dækkede op med stel, der symboliserede Danmark.

• Se videoen om Dannebrogsstellet

Også julepynten fik et tvist af Danmark med røde og hvide flettede julehjerter, trommer og flag. Og den traditionelle adventskrans, som mange stadig har stående i december, var med hvide lys og røde bånd.

• Brainstorm: Hvad er vigtigt for os i dag? Lad eleverne komme med alle mulige bud på hvad der er vigtigt i deres hverdag – det kan være alt fra mobiler til løbehjul
• Lav billeder med kartoffeltryk, der viser de vigtige ting i hverdagen – hvordan vil man kunne vise det?

Se hvordan man arbejder med kartoffeltryk her og her

Lektion 9-10:

Arbejde med det politiske håndarbejde via kartoffeltryk

Lektion 11-12:

Præsentation og udstilling