Naturfag

Jeg er udviklingskonsulent i Vejen Kommune med naturfag som et af mine ansvarsområde.

I denne meget specielle tid, vil jeg gerne inspirere til, hvordan man kan arbejde med faget hjemme.

Det vigtige i naturfag er nysgerrighed, at undre sig og undersøge ting og fænomener.

Man er meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, øvrige ideer eller kommentarer.

Med venlig Hilsen

Jette Hildebrandt Andersen, Mobil: 29 10 19 80, Mail: jha@vejen.dk

De nyeste indlæg er placeret øverst - så er det hurtigt at se, når der er noget nyt

Fjernvarmeskolen

Hvordan får vi varme derhjemme? Hvordan kan opvarmning være bæredygtig? Og hvordan virker en varmeveksler?

Nyt engineeringforløb til natur/teknologi Det nye forløb ”Varme i hjemmet” giver arbejde til både hoved og hænder hos eleverne.

  • De får øvelser, hvor de skal bygge en model af et hus med radiator.

  • De bliver udfordret i at opvarme vandet til radiatoren mest muligt.

  • Derfor skal de også konstruere en effektiv varmeveksler - og afprøve beholdere i forskellige materialer og størrelser.

  • Og de får tekster, der får dem til at se opvarmning i et større perspektiv.

Der er også forløb til udskolingen

Der er lagt op til enten et 2-4 lektioners forløb, der fungerer som en lille appetitvækker til emnet energi, energiproduktion og -forsyning. Eller et 12-14 lektioners forløb, hvor dine elever kommer ind på forskellige emner, der vedrører varmens historie, teknologi, politik, miljø og CO2-udledning, eksport og energibesparelser.

Oplevelser i naturen

Lokalt

I Vejen Kommune findes mange fine og varierede naturområder, som heder, moser, overdrev, enge, søer og vandløb. Her lever sjældne og truede dyre- og plantearter. Se de mange flotte naturfilm fra kommunen og hent inspiration til en tur i det fri.

Oplev hvordan knopperne bliver større for hver dag.

Hvor mange træer og buske kender du navnene på?

Vælg nogle ud og holde øje med dem, det bliver lettere at kende dem, når der kommer blade og evt blomster på.

Fotografer eksempelvis et træ hver fredag og se udviklingen. Husk at arbejde systematisk, tag billedet samme dag på samme tidspunkt og i samme vinkel.

Lav evt. en PicCollage

Rig natur plakat
 

Landsdækkende

Danmarks Naturfredningsforening har 7 nemme ideer til naturaktiviteter.

Miljø og fødevareministeriet har på deres hjemmeside mange forskellige undervisningsmaterialer.

Sten

Undersøgelse af sten. Det er en fantastisk, hvad man kan få ud af at undersøge sten. Prøv eksempelvis at slå et stykke af den sten og se nærmere på det, måske har man en lup, måske en telefon der kan forstørre.

Billedet til højre er den samme sten, hvor der netop er slået et stykke af. Det nederste billede er der zoomet helt ind med telefonen.

HUSK sikkerhedsbriller, når man slår stykker af sten. 

Sten total Sten forstørret

Astronomi

Må Vi Jage Med Jeres Soldater Uden Noget Politi
Hvad gemmer denne remse?

  • Hvad kan man se på nattehimlen nu?

  • Hvordan bevæger månen sig i forhold til jorden? Står den altid det samme sted på samme tidspunkt?

  • Hvad er måneformørkelse?

  • Hvad er solformørkelse?

Lav en tegning, dramatiser en solformørkelse eller lav en lille stopmotion film.

Månen

Naturfagsmaraton

Naturfagsmaraton er en fest for fællesskab, sammenhold og gode idéer – et kreativt og innovativt undervisningsforløb for elever i 5. og 6. klasse med spændende opgaver og en sjov, lokal konkurrencedag. Naturfagsmaraton giver både elever og lærere unik erfaring med undersøgende og praktisk undervisning i matematik, naturfag og teknologi. 

Tre af de otte opgaver i Naturfagsmaraton er udviklet sammen med Novozymes, Dansk Byggeri og Dansk Akustisk Selskab.Naturvidenskabernes Hus samarbejder med virksomheder og organisationer for at koble teori med praksis og gøre undervisningen så virkelighedsnær som muligt. Vi kalder det rigtige løsninger på virkelige udfordringer!

 

Teknologi

Vejen til teknologi 

Er kommunens side med inspiration til undervisning i teknologi. Her er der ideer til Scratch og til CoSpaces begge er programmer, der kan tilgås online og uafhængigt af platform.

Scratch

Scratch var det første blokprogrammeringsprogram til børn og er nok også det mest udbredte. I Skoletube er der et andet program CodingLab, der er stort set identisk. Blot er start figuren/spriten en pingvin og ikke en kat. Fordelen ved CodingLab er, at man ikke skal oprette sig som bruger for at gemme, men bruger sit UNI-Login.

Er du ny i Scratch kan du med fordel lærer en masse gennem disse små spil, hvor du skal ind og ændre koden. - Husk under den første film finder du link til de andre 12 opgaver.

Hver opgave kan løses på mange forskellige måder. Kan du finde en almindelig, en vanskelig og en smart?

CoSpaces

CoSpaces kan bruges til ethvert emne og klasse. Eleverne bygger deres egne 3D-kreationer, animere dem med kode og udforske dem i Virtuel eller Augmented Reality.

CoSpaces kører på alle platforme, det kan til nogle funktioner være godt med en mus. 

CoSpaces er gratis for skoler, der har SkoleTube, og skal åbnes via SkoleTube.

Hvem kan lave en film, der er bedre end min? Send eller del den med mig, så lægger jeg den op.