---
title: "Om netværk"
date: "2025-04-28"
created: "2024-06-14"
---

[Hjem](https://laeringforalle.inst.vejen.dk/)

                    [Netværk](https://laeringforalle.inst.vejen.dk/netvaerk)

                [Om netværk](https://laeringforalle.inst.vejen.dk/netvaerk/om-netvaerk)

# Om netværk

# Netværk

**Formål**
Formålet med kommunale netværk er med udgangspunkt i lovgivning, politiske mål og intentioner at understøtte og øge børns og elevers udvikling, læring og trivsel.

**Deltagere**
Netværkene er inddelt i faglige kompetenceområder og faciliteres af kommunale konsulenter med kompetencer inden for netværkets fagområde. I netværkene deltager udvalgte ressourcepersoner fra dagtilbud og skoler. Ressourcepersoner er pædagogiske medarbejdere, som har formelle og faglige funktioner, der har betydning for udvikling og kvalitetssikring af praksis.

**Indhold**
Indholdet på netværksmøderne tager udgangspunkt i faglig viden samt i de politiske mål og intentioner. Arbejdet i netværkene bidrager dermed til at implementere faglig viden og til at omsætte politiske beslutninger til indsatser i alle dagtilbud og på alle skoler i kommunen.

**Udvikling og drift**
Alle netværk arbejder med både udvikling og drift. I forhold til udviklingsperspektivet fungerer de kommunale netværk som professionelle læringsfællesskaber, hvor der videndeles i en vekselvirkning mellem at bidrage med og modtage ny viden. Med hensyn til driftsperspektivet er formålet oftest at sikre en sammenhængende opgaveløsning i dagtilbud og på skoler.

Der er fastsat kriterier for netværksmøderne, så de giver størst mulig værdi for børn og unge:

- Lederne bakker op om  mødedeltagelse
- Alle mødedatoer meldes ud til skolerne
- Dagsordener og referater er tilgængelige for ledelsen
- Netværkene holder fællesmøder, hvor det kan være relevant

Netværksmøder kan evt. ændres til virtuelle møder, såfremt det matcher dagsordenen.

Alle netværksmøder afholdes fra 15.00 - 17.00 medmindre andet er angivet.

Netværksdeltagere modtager en kalenderinvitation i outlook.
