Om neuroaffektiv udviklingspsykolog – Brush up

Tilmeld dig ved at klikke her

Kursusnr.:

AB 2002

Kursustitel: 

Om neuroaffektiv udviklingspsykolog – Brush up

Målgruppe: 

 

 

Dagtilbud, videncentre, psykologer og socialrådgivere

Brush up for medarbejdere, der før har været sammen med Knud Helborn.

Mål:

 

At kunne arbejde i almenområdet og specialområdet ud fra den neuroaffektive udviklingspsykolog.

Indhold:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan i vores arbejde opleve børn, der har store selvreguleringsvanskeligheder. Disse børn frustreres nemt, er ofte impulsstyrede, kan være indesluttede og være svære at fornemme i kontakten. De kan have svært ved at aflæse andre og svært ved at overholde sociale spilleregler samt have svært ved at mentalisere.

Vi vil på denne temaaften se på, hvordan man ud fra den neuroaffektive forståelse kan forstå børn på forskellige udviklingsniveauer og derigennem støtte deres evne til selvregulering gennem den nærmeste udviklingszone.

Oplæg vil indeholde en forståelsesramme i forhold til børns følelsesmæssige udvikling.

Vi ser bredt på hjernens opbygning – med særlig fokus på betydningen af relationer og betydningen af samspil for børns udvikling. Endvidere ser vi på hvilken betydning omsorgssvigt og traumer kan have for barnet.

Vi vil endvidere se på legeudvikling, og hvilken betydning leg har for barnets udvikling, socialisering og mentaliseringskompetencer.

Oplæg vil indeholde:

Betydningen af relationer

Beskrivelse af hvordan den følelsesmæssige og sociale udvikling foregår på forbundne niveauer i hjernen

Gennemgang af niveauerne frem til udviklingen og modningen af de mentaliserende funktioner

Omsorgssvigt og traumer

Betydningen af sunde samspil for barnet

Legeudvikling

Varighed: 

4 timer kl. 17-21

Dato: 

5. marts 2020

Sted: 

Videncenter Sløjfen Østre Allé 25, 6650 Brørup

Underviser:

 

 

 

 

 

 

 

 

Psykolog Knud Hellborn

Autoriseret psykolog og arbejder til dagligt med behandlingsforløb med børn på både dagtilbuds – og skoleområdet. Knud arbejder tillige med implementering af neurosekventiel og neuroaffektiv udviklingspsykologi som forståelsesramme på både specialområdet og almenområdet. Derudover superviserer han plejefamilier, institutioner og familiecentre, ligesom han holder tema- og undervisningsdage ud fra en neuroaffektiv og neurosekventiel tilgang.  Knud er sammen med Susan Hart og Marianne Bentzen medudvikler af NUSSA, som er et udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram for 3-12 årige. Derudover er han medudvikler af Emotional Development Scale sammen Susan Hart og Jesper Birck. Knud er desuden certificeret og supervisoruddannet i NMT ved Bruce Perry under Child Trauma Academy, Houston.

Se mere på https://www.knudhellborn.dk/

 

Arrangør: 

Kompetenceplansgruppen – Dagtilbud

Kontaktperson: 

Helle Eliasen

Bemærkninger:

 

 

 

Kurset er gratis for medarbejdere i Vejen Kommune

Tilmelding senest d. 2/2 2020

Der bliver serveret en let aftensmad og kaffe/the.